Bindevæv

DSC_0479Klinikken har afholdt kursus i løbet af 2019 og har i den forbindelse haft besøg af Linda Thorborg, som har undervist i undersøgelse og behandling af kroppens bindevæv. Linda Thorborg er den første danske fysioterapeut, der er fuldt certificeret i Kinesis Myofasciel Integration (KMI) og uddannet af Thomas Myers. Linda har gennem de sidste 15 år arbejdet med bindevævet som en central del i sine behandlinger.

Klinikken har 7 fysioterapeuter, som er færdiguddannede inden for bindevævsteknikkerne som Structural Integration Therapist (SIT).

Hvad er bindevæv?

Bindevæv fylder omkring halvdelen af vores krop. Bindevæv er væv som blandt andet findes som hinder omkring vores organer og vores muskler, i vores underhud, samt i overgangen til sener og ledbånd. Bindevævet skal bevæge sig frit ift. muskler og led for at vi som mennesker kan bevæge os frit og uden smerter. Ved skader eller vedvarende smerter i kroppen vil bindevævet oftest være påvirket og være bevægehæmmet.

Vi er taknemmelige for at modtage den kyndige vejledning og undervisning fra Linda. Vi er som klinik stolte af at være blandt de få, som kan tilbyde behandling til bindevævet, da bindevæv hidtil har været et overset behandlingsområde.

 

DSC_0528DSC_0521

 

 

 

 

 

 

 

 

DSC_0515DSC_0531

 

Ny postaftale

Vigtig information angående regninger sendt med post:
Der er kommet en ny postaftale, som træder i kraft fra d 1/1-17.
Det kommer for os og dig som patient til at betyde længere leveringstid på regninger. Derfor vil vi gerne gør opmærksom på, at vi har mulighed for at sende regninger ud pr mail. Vi vil meget gerne have din mailadresse, hvis vi ikke allerede har den.
Det er fortsat muligt at betale regninger både via netbank eller på klinikken. Ønsker du at betale på klinikken, behøver du ikke printe regningen ud, da vi kan finde den i vores system.

Bassintræning

Desværre er vi nødt til at meddele at klinikken nedlægger begge bassinhold fra maj måned. Dette er grundet besvær med at holde holdene kørende.

Hvis I har spørgsmål ang andre bassinhold eller generelt, er I velkommen til at kontakte klinikkens personale på mail: info@fysioterapivinderup.dk eller tlf: 97442121

Telefontid

Da vores sekretær Margit Bøgesvang er på klinikken alle dage 7:30-12:30, er det nemmest at kontakte os pr tlf i dette tidsrum.

Men I er også velkommen til at ligge en besked på tlfsv. eller sende en mail, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

 

Sygesikring “danmark” vil give tilskud uden henvisning

Sygeforsikringen ”danmark” vil give tilskud uden henvisning

03.11.2015, af Bo Berendt Christensen, presse- og kommunikationskonsulent

Artikel fra http://fysio.dk/org/nyheder/Sygesikringen-danmark-vil-give-tilskud-uden-henvisning/#.VlLT9b_pVDJ

5

Fra 1. januar vil sygeforsikringen ”danmark” give tilskud til behandling hos fysioterapeuter uden lægehenvisning. Et kæmpe fremskridt for visionen om direkte adgang, mener Danske Fysioterapeuter.

Når nytårskrudtet er fyret af, så kan patienter, der er medlem af sygeforsikringen ”danmark” få tilskud til fysioterapi-regningen uden lægehenvisning. Beslutningen vækker glæde hos Danske Fysioterapeuter.

”Det vil gøre det lettere at være patient. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi længe har arbejdet for direkte adgang. Det her er et kæmpe fremskridt for den vision. Samtidig vil ”danmarks” beslutning gøre det lettere at være patient og give et friere valg af fysioterapeut,” siger formand Tina Lambrecht.

Tilskuddet fra ”danmark” dækker typisk omkring halvdelen af egenbetalingen for at gå til fysioterapeut – svarende til 30% af prisen uden offentligt tilskud.

Inspirere forsikringsselskaber

Da der sidste år var diskussion om ydernummersystemet i Danske Fysioterapeuter, blev det blandt andet besluttet, at foreningen skal arbejde for, at ”danmark” og selskaberne bag sundhedsforsikringer åbner op for at give tilskud til behandling udenfor ydernummersystemet.

Tina Lambrecht håber, at ”danmarks” beslutning vil få flere forsikringsselskaber til at stoppe med at kræve lægehenvisning for at give tilskud til regningen fra fysioterapeuten.

”Det er jo grundlæggende mærkværdigt, at en privat forsikring kræver en lægehenvisning. Derfor er det dejligt, at sygesikringen ”danmark” viser, at det kan lade sig gøre,” siger hun.

Lettere at være patient

Samtidig vil beslutningen lette administrationen af tilskud til fysioterapi. En del patienter går i dag til fysioterapeut uden henvisning og kontakter først derefter ”danmark” for at få refusion. Hvad der så kræver en efterfølgende tur omkring den praktiserende læge for at få en henvisning.

”danmark har et mål om, at det skal være nemt at få sit tilskud som medlem. Det kan vi kun bakke op om. Jo sværere det er, jo længere risikerer vi, at folk venter med nødvendig behandling,” siger Tina Lambrecht.

Operation eller ej for dem med knæartrose

Ifølge Danske Fysioterapeuter vil det for en stor gruppe patienter med knæartrose være oplagt at tilbyde en kombination af træning, vejledning hos diætist, indlægssåler, medicin og patientuddannelse, inden man overvejer udskiftning af knæet. Selvom operationen kan føre til færre smerter og bedre funktion, er risikoen for at få alvorlige komplikationer større.
Derfor tilbyder vi på Klinik for Fysioterapi og Træning et GLAD forløb (Godt Liv med Artrose i Danmark)

Knirkekn_-620_976648y

Se artiklen nedenunder:

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE2895355/vi-opererer-aarligt-knae-for-600-mio-kr–men-er-det-fornuftigt-spoerger-forskere/

Slidgigt i hofte eller knæ

Har du eller kender du en, der har slidgigt i hofte eller knæ?
Vi er på klinikken klar til at opstarte GLAD-hold. GLAD står for Godt Liv med Artrose i Danmark.
Formålet med holdet er at reducere smerte, reducere medicinforbrug, forøge aktivitetsniveau og livskvalitet for den enkelte. Som deltager får du både en grundig individuel undersøgelse, patientundervisning og træning i fællesskab med andre. Man har set gode resultater af forløbet både i Danmark og udlandet, hvorfor det også har været nævnt i medierne flere gange indenfor det seneste år.
Er du interesseret i af vide mere, så besøg  www.glaid.dk eller kontakt klinikken. Opstart af holdet forventes at ske indenfor en måned fra dags dato.

Du kan se mere i vores GLAD folder nedenunder

Glad folder

basis_forside

Akupunktur – det er det der med nåle ikk´?

Vi har valgt at sætte fokus på akupunktur, da mange af vores patienter spørger interesseret ind til det. Nogle har hørt om det og kan læse i venteværelset, at vi tilbyder det – andre har prøvet det på opfordring fra fysioterapeuten, men ved faktisk ikke helt hvad det er, der sker under huden, når nålene sættes i.
God læselyst

Læs artiklen ved at klikke nedenfor.

AkupunkturOkt15

IMG_4412

Facebook

Vi er blevet aktive på facebook! Her kan du se ændringer i åbningstider, tilbud om nye holdtræninger, hvem der er på kursus og meget mere. Find os ved at søge på “Klinik for fysioterapi og træning i Vinderup” og følg med.

Parkeringsforhold

Vi vil gerne opfordre alle patienter og brugere af fysioterapien til at benytte parkeringspladsen i forbindelse med fysioterapien. Denne findes bag fysioterapien, indkørsel fra Havevej. Ellers er der mulighed for parkering ved kirken. Vi har fået en forespørgsel fra Rema 1000 om, at vores patienter og brugere undgår at benytte deres parkeringsplads, medmindre der skal handles i forbindelse med behandlingen. De oplever desværre, at de ikke har plads til deres kunder.

Vi håber på forståelse fra jeres side.